Tilbage til hovedsiden

De senere år er landskab for mig blevet et foretrukket motiv.

Helst var jeg fuldtids friluftsmaler; men når man bor i storbyen er det vanskeligt.
Derfor er jeg søgt væk, og har opholdt mig i kortere og især længere perioder på Samsø,
på Bornholm ( Svanekegårdens legatbolig ), i Gl. Skagen ( Jeckelfondens legatbolig ),
i Hornbæk ( Ole Haslunds Kunstnerfond ).
At have landskabet som motiv i 2010 er ikke let...hvad gør man ? Hvordan ? Og hvorfor ?
Den direkte sansning og iagttagelse er min foretrukne arbejdsmetode.
Jeg bevæger mig udendørs dagligt året rundt og arbejder med blyant, pensel og notesbog.
Jeg vender tilbage til den samme udsigt mange gange på forskellige tidspunkter af dagen
og arbejder videre med det samme billede.
Her kan du se et udpluk af mine arbejder i blyant, tusch, akryl, akvarel, collage m.m.
 
Med venlig hilsen
 
Pia Stuer Lauridsen
tegner, billedkunstner og iværksætter